Hop til hovedindholdet

Byforening Odense

UTZONS UNIVERS


Dato og tid

Torsdag d. 20. februar 2025 kl. 19:00 til 21:30

Tilmeldingsfrist

Torsdag d. 20. februar 2025 kl. 18:00

Sted

Skt. Knudssalen ved Domkirken, Klingenberg 18, 5000 Odense C Skt. Knudssalen ved Domkirken
Klingenberg 18
5000 Odense C

UTZONS UNIVERS


Arrangementsbeskrivelse

Utzon

 

Jørn Utzon er en fortælling om tvivl på egne evner og geniale ideer. Med sit inspirerende foredrag fortæller Flemming Bo Andersen historien om Danmarks arkitektoniske førstemand.

 

Fra bagerste række i klassen endte Jørn Utzon med at blive den nok største danske arkitekt nogensinde. Men hans storslåede karriere lå ikke i tegningerne fra starten af. "Jeg var den næstdummeste i klassen hjemme i Aalborg, kun overget af en ren galning," udtalte Utzon om sin barndom i det nordlige Danmark.

70 år senere modtager Jørn Utzon verdens mest prestigefyldte arkitektpris, The Pritzker Architecture Prize, med begrundelsen, at Utzon med operahuset i Sydney har skabt "et mesterværk, kendt i hele verden", og at "han hele sit liv har arbejdet eksemplarisk, brillant, målrettet og aldrig med en falsk eller skinger tone".

 

Over 2 timer fortæller fotograf & foredragsholder Flemming Bo Andersen, hvad der formede og inspirerede Jørn Utzon. Fra barndomshjemmet, studierne og rejserne over møderne med kunstnere og store arkitekter til hans indtræden på den arkitektoniske verdensscene.

 

Hør anekdoter fra venner, familie og samarbejdspartnere og se originale billeder af værker såsom Parlamentet i Kuwait, Operahuset i Sydney, Bagsværd Kirke, Utzons egne huse på Mallorca og i Hellebæk samt en lang række både ukendte og ikke-realiserede værker. Blandet op med en dyb forståelse af principperne i Utzons arbejde vil det være udbytterigt for både kendere og nysgerrige.

 

Et foredrag for alle af en Utzon-kender

l over 30 år har foredragsholder og fotograf Flemming Bo Andersen beskæftiget sig med Jørn Utzon og besogt arkitekten flere gange. Blandt andet udarbejdede han sammen med arkitekt Jes Vagnby en stor Utzon-udstilling, som blev vist mange steder i Europa og nu hænger fast pà Utzon-centeret i Aalborg. En udstilling, som Utzon selv var meget tilfreds med.

Gennem de seneste 20 år har Flemming Bo Andersen holdt foredrag på blandt andet Utzon-centeret i Aalborg, Aarhus Universitet, kunstforeninger, biblioteker og diverse tegnestuer.

 

Flemming Bo Andersen

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Samlet antal tilmeldte: 44

Kontaktinformation til arrangør

Byforening Odense
Tlf: +45 20639977
tilmelding@odensebyforening.dk

Kontaktinformation til arrangør

Byforening Odense
Tlf: +45 20639977
tilmelding@odensebyforening.dk